Kort og godt
Mit navn er Mette Fonnesbæk, jeg er 23 år og bor i Aarhus C.
Jeg elsker at være aktiv, men nok mest af alt fordi jeg har en forkærlighed for god mad og kage.
Den samme balance går igen i mit arbejde, hvor jeg prioriterer et godt design uden at gå på kompromis med funktionalitet og brugervenlighed.
Personlige kompetencer
Faglige kompetencer
Personlige kompetencer
Faglige kompetencer
Programmer jeg bruger
Hvad siger andre om mig
“Jeg kan stærkt anbefale Mette som medarbejder. Jeg havde fornøjelsen af at undervise hende i foråret 2024 –og jeg oplever hende som grundig, arbejdsom og ambitiøs. Hun er god til at få både detaljer og helhed med i det projekter, som hun arbejder med. Hun har et positivt mindset, er socialt anlagt og sørger også for at have øje for planlægningen af projekter.”
Maria Louise Bendixen
Lektor på Multimediedesign-uddannelsen
“Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Mette både i forbindelse med eksamensopgaver og større projektarbejde, og hun har imponeret mig hver gang. Mette er yderst struktureret og effektiv, med en særlig evne til at holde styr på både tidsfrister, ressourcer og planlægning. Hendes disciplin og dedikation gør hende til en pålidelig og loyal ven og gruppemedlem. Hun er yderst detaljeorienteret og har en skarp opmærksomhed, som sikrer høj kvalitet i alt, hun laver. Samtidig bidrager Mette med en smittende positiv energi og godt humør, hvilket skaber en behagelig og motiverende arbejdsatmosfære. Jeg vil uden tøven anbefale Mette som en yderst kompetent og værdifuld medarbejder og teammedlem, der kan håndtere komplekse opgaver med stor professionalisme og engagement.”
Karoline Beck Deleuran
Medstuderende på Multimediedesign-uddannelsen
“Mette har under sin ansættelse været en utrolig værdsat kollega. Hun er meget pligtopfyldende samt detaljeorienteret og passer sit arbejde til fulde. Hun har altid været nysgerrig på nye ting og har vist en stor interesse for sit arbejde i HimmerLand i form af at søge oplysninger og informationer hvis der har været noget som hun ikke har vidst. Mette er utrolig servicemindet og har en medfødt gave i form af at yde værtskab. Der er altid et smil på læben og hun viser gang på gang at selv pressede og stressede situationer ikke skal være en hindring for at yde et godt værtskab. Udover hendes gode færdigheder inden for arbejdsområdet er hun en rigtig god og vellidt kollega i vores lille receptionsteam. Hun hjælper altid til hvor det er muligt og er meget fleksibel hvis man har brug for en hånd. Hun spreder glæde i teamet og bringer det gode humør med på arbejde hver gang. Vi vil helt klart savne hende i teamet men ønsker hende alt det bedste i fremtiden og med de fremtidige karriereudfordringer.
Jeg vil til en hver tid anbefalde hende og står klar som reference.”
Rikke Møller Vilsen
Front desk Manager i HimmerLand
Sider
Projekter